Hjælp børn i trafikken

Donér dine gamle mobiltelefoner og gør en forskel for børnenes sikkerhed i trafikken samtidig med at du gør noget godt for miljøet. Børneulykkesfonden sikrer til gengæld at dine gamle data på mobilen destrueres, og sparer dig for en tur på genbrugsstationen.

Børneulykkesfonden blev stiftet i 2008 af Codan Forsikring og H.C. Andersen Børnehospital ved Odense Universitetshospital. Fonden arbejder for øget børnesikkerhed og færre børneulykker i Danmark.

Børneulykkesfonden garanterer certificeret dataslettelse via EMC, som er tildelt både ISO 9001 og ISO 14001 og registreret som en AATF (Approved authorised treatment facility), hvilket betyder at EMC opfylder alle miljørigtige krav med hensyn til genbrug af mobiltelefoner, som stipuleret i det Europæiske Direktiv, WEEE.

Alle, der har gamle og værdiløse mobiltelefoner liggende derhjemme i skuffen, er velkomne til at sende dem med intern post til Semler IT/Sekretariatet, hvor vi samler dem sammen til Børneulykkesfonden. Vi sørger for aflevering til EMC efter udgangen af januar 2013, og vil derfor opfordre til at I sender til os inden.

Giv dit bidrag nu. På forhånd og på vegne af Børneulykkesfonden – tak for dit bidrag.

 

Med venlig hilsen

 

Semler IT